Prototype – Camilla

Nu-scenarie + fokuspunkter – Lina

Mock-up forslag – Jacob

Workshop + nøglepunkter - Camilla

Spil forslag – Pia

5 stadier i det nye forslag + erkendelse – Lina

Fremtidsscenarie – Jacob

Prototype – Camilla

30/11-07

27/11-2007

27/11-07

26/11-07

Vi har nu gennemtænkt og derved ændret vores designforslag.

En af de vigtigste erkendelser i vores nye designforslag, er at vi hverken kan eller vil ændre folks handlingsmønstre på banegårdspladsen. Denne plads er som vi beskrev i opgave 1 “et infrastrukturelt kernecenter, når det gælder transport af mennesker. Bybusser, rutebiler, bilister, cyklister og gående bevæger sig i et kaotisk, men alligevel strømlignet, virvar.” 

Vi skaber ikke en skærm, der får alle mennesker på Banegårdspladsen til at stille sig op i kø og kigge længe på skærmen. Derimod må vi designe skærmen, så den henvender sig til et puplikum, der altid er i bevægelse og skal kunne opsnappe hovedpunkterne i skærmens indhold ved blot at kigge på den i få sekunder. Dermed ikke sagt at der ikke skal være noget at se, for de der står tæt på skærmen eller dem der falder i staver, mens de venter på bussen. Selvfølgelig må skærmen ikke blive kedelig, som følge af sin enkelthed, men skal stadig fange folks opmærksomhed og være interesant.     

Foreløbig Model

Vores designforslag bygger på enkelthed og sammenhæng, samt den kobling, der idag ikke er mellem toget/perronerne og banegårdspladsen.

Miljøet er stadig omdrejningspunkt for vores design, men på en meget mere let tilgængelig og let forståelig måde, som kan aflæses hurtigt og på afstand. Vi har på baggrund af en samtale med Ole ændret vores udslips fokus til partikler. Dette baserer vi på, at partikkelforurening fungerer rigtig godt i en visualisering, i forhold til CO2. Brugerne af banegårdspladsen vil bedre, gennem skærmen, kunne forholde sig til partikkelforurening.  

Det er vigtigt at tilføje at hele skærmen fungerer som en helhed. Der er altså ikke forskellige usammenhængende informationer samtidig.

Selve skærmen er opdelt i disse felter:

- En box med live-optagelser fra Banegårdspladsen. Disse optagelser tilføreres, via scannere og software, et layer der farver, alt efter hvor stor partikkelforurening, der er på det konkrete tidspunkt. Stor forurening = røde og orange faver, middel forurening = orange og gule farver, mindre forurening = gule og grønne farver.   

- Et område med info om toget: nedtælling til afgang, destination og antal pasagerer (tælles op efterhånden)

- Et område med en visualisering af togets partikkel-udledning, i forhold til den konkrete rute, og derved besparelse i forhold til bilen (ændrer sig, i forhold til hvor mange pasagerer, der er i toget)

Et eksempel: 

Hvis et tog om lidt kører mod Ålborg, som vist på modellen ovenfor og det er fredag eftermiddag i myldetiden, hvor partikkeludledningen er høj, vil skærmen fungere således: 

- videoboxen viser liveoptagelsen fra pladsen, med sit layer. Da der på dette tidspunkt er høj partikkeludledning, vil videoen være rød og orange i farven og udstråle høj forurening.  

- Info området vil vise hvor lang tid, der er til det konkrete tog til Ålborg kører, hvor det kører hen og løbende hvor mange passagerer der stiger på 

- Partikkeludlednings feltet visualiserer forbruget på den konkrete tur, for tog og bil og dermed det mindskede udslip.  

Der vil med et bestemt tidsinterval, skiftes mellem togafgangene, så det ikke heletiden er det samme tog der følges.

Vi er opmærksomme på, at vores udregninger af antal passagerer kan indeholde en fejlmargen, da nogle kunne vælge at hoppe af toget igen, mm.. Vi antager at den input teknologi vi måler med, kan tage mere eller mindre hensyn til dette. Derudover, kan selve partikkel-udledningen ikke 100% blive regnet ud i forhold til den enkelte pasager, da nogle vil stige af toget ved tidligere stationer, end den der er fastsat på skærmen, men her vil det være princippet der gælder, fordi man stadig sparer CO2 ved at tage toget til Randers, frem for bil. Samtidig vil der stige nye passagerer på ved de følgende stationer.  

Vi vil herunder give et eksempel på hvad prototypen kan indeholde: 

1. del viser det øverste banner i skærmbilledet, som indeholder introduktion til kampagnen, samt fakta om CO2. Her kan vi, uden at blive for konkrete, vise de informationer banneret indeholder og hvordan de bevæger sig.

2. del som er placeret i midten af skærmen indeholder spil-delen. I prototypen kan vi her introducere de forskellige dele spillet indeholder, herunder highscore-liste og demo til “pauseskærmen”.

3. del minder meget om 1. del, da vi her kan vise hvordan det nederste bander bevæger sig. Derudover kan vi vise hvordan counteren fungerer.

Sidst men ikke mindst kan prototypen indeholde den skærm der vises på afslutningsdagen for projektet.   

Vores workshop deltagere blev, som nævnt i workshopprogrammet, først præsenteret for vores designforslag og mock-up i anden del af workshoppen. Det var vores intention at deltagerne her, efter en kort brainstorm, skulle være med i udviklingen af vores mock-up og at denne udvikling, ville blive vores guideline, til det nye designforslag i opgave 6. 

Vi har erfaret at vores intention ikke direkte lykkedes, men at vi via workshoppen fik vigtige input, der har udviklet vores projekt og gjort det væsentligt skarpere. Vi har fået knyttet rigtig mange nye ideer og nøgleord til vores designforslag. Derfor må det også siges at vores mock-up fungerede utrolig godt som eksternalisering af vores ide og hjalp til at beskrive forslaget på en forståelig måde.

Opgave 5 – mock-uppens udvikling og hvorfor den endte som den gjorde:

 Pia præsenterede vores designforslag gennem mock-uppen og forklarede at vores mock-up nu skulle udvikles i samarbejde med deltagerne. Vi ville gerne vide, hvad deltagerne ville ændre, for at skærm-forslaget blev interesant for dem og hvordan den kunne blive skarpere i sit udtryk. Efter nogle få gennerelle spørgsmål, gik vi videre til næste punkt i workshoppen. Vi skulle eventuelt have været mere skarpe i forklaringen af, at vores mock-up og designforslag endnu ikke er færdigudviklede i denne fase af designprocessen og at vi som designere er åbne for ændringer. 

 Der indledtes nu en brainstorm på baggrund af præsentationen, som skulle åbne op for mulige ændringsforslag, spørgsmål og ideer. Hver ide blev skrevet på et papirark og lagt midt på bordet. Under denne fase talte deltagerne både indbyrdes og med os om de forskellige ideer de havde til ændringer. 

 Efter brainstormen samlede Lina papirarkene sammen og begyndte at gennemgå dem én for én, for at få en uddybning af ideerne og skabe yderligere ideer via dialogen. Vi kunne allerede have taget mock-uppen med i denne ideudvikling, da vi derved konkret kunne have spurgt deltagerne – “Hvordan kunne du se den idé i forhold til mock-uppen?” 

 Camilla skrev alle forslag ned mens Lina talte med deltagerne.

 På bordet lagde vi nu materialer til udvikling af mock-uppen. Tusher, papir, lim, klipsemaskine, tape, plastiklommer, sakse.

 Stefan, en af workshopdeltagerne, fjernede med det samme indsamlingsdelen fra vores designforslag, ved at overstrege den med tush på mock-uppen. Dette var faktisk den eneste ændring der skete direkte i forbindelse med vores mock-up. Samlet med at vi måske skulle have mere tydelige i forklaringen af mock-uppens udviklingsmulighed, var vores mock-up måske for lukket til, at deltagerne følte at de kunne ændre og tegne videre på den.     

 Efter vi havde siddet lidt fast og deltagerne ikke rigtig tog fat i selve ændringsfasen, blev vi enige om at de fik noget tid alene, da vi som workshopværter fyldte for meget og ikke gav dem luft og rum nok – vi talte simpelthen for meget. Vi trak os lidt tilbage og kom da i tanke om, at prøve at give kameraet til brugerne og lade dem tage billeder af hvad de lavede og derved skabe en ny ramme og vinkel. Dette er et af billederne deltagerne selv har taget. Vi skal altså i fremtiden huske at tænke på, også at give deltagerne tænkepauser, bare fordi der er stille er det ikke sikkert at deltagerne ikke er med på hvad der skal ske.

 Da vi igen sad sammen med deltagerne, var der med udgangspunkt i vores mock-up, blevet tegnet et story-board over et nyt udviklet forslag, som deltagerne fandt mere interessevækkende.

 Deltagerne fremlagde deres forslag og forklarede deres valg. Vi stillede uddybende spørgsmål, for at forstå begrundelsen for de ændringer og ideer der var i storyboardet. 

Som det ses, er det altså ikke mock-uppen der har gennemgået den store udvikling i workshoppen. I stedet er tankeprocessen blevet sat igang og har betydet og bidraget utrolig meget for vores videre arbejde. Sidst men ikke mindst har vi som designere lært meget om, hvad det kræver at holde en workshop og hvor præcis man skal være i sin formulering, for at udviklingen på af mock-up kan lade sig gøre.      

Nogle af de vigtigste nøgle punkter vi har taget til os er:

• For at ramme folk på pladsen, skal de føle at de selv får noget tilbage når de deltager i besparelsen af co2 - fx gennem en konkurrence på skærmen
• Nærheds princip – Århusinanere skal føle at det der er på skærmen, er relevant for dem
• Fjern indsamlingen
• Enkelthed
• Der skal være klare informationer om CO2 og situationen som den ser ud nu og i fremtiden

Her er vores første grove udkast til det nye designforslag:

• Månedsbaseret projekt - 4 uger  
• spil i togunivers – arkadespil
• præmier – dagens high score vinder billetter/tog gavekort – den bedste af de 30 vindere får en større togrejse  
• På afslutningsdagen – vise hvad resultaterne blev og hvad der kan komme ud af de
• styres med Joystick opstillet foran skærmen
• den del af skærmen der indeholder spillet, er opsætningsmæssigt inspireret af arkadespil

• Klipsemaskine
• Tusser, lim, saks
• Evt. plastikkrus, skåle

Lina:

• Saks
• Plastikkrus

Jacob:

• Videokamera
• Navnelabels
• Saks
• Plastikkrus?

Camilla:

• Kamera + batterier
• Saks
• Plastikkrus, skål?
• Juice, pebernødder, chokolade, servietter (ca. 10 kr. pr. mand)