Opgave 5 – formulering
Indledende til opgave 5:
Vores workshop deltagere blev, som nævnt i workshopprogrammet, først præsenteret for vores designforslag og mock-up i anden del af workshoppen. Det var vores intention at deltagerne her, efter en kort brainstorm, skulle være med i udviklingen af vores mock-up og at denne udvikling, ville blive vores guideline, til det nye designforslag i opgave 6.
Vi har erfaret at vores intention ikke direkte lykkedes, men at vi via workshoppen fik vigtige input, der har udviklet vores projekt og gjort det væsentligt skarpere. Vi har fået knyttet rigtig mange nye ideer og nøgleord til vores designforslag. Derfor må det også siges at vores mock-up fungerede utrolig godt som eksternalisering af vores ide og hjalp til at beskrive forslaget på en forståelig måde.
Opgave 5 – mock-uppens udvikling og hvorfor den endte som den gjorde:
Pia præsenterede vores designforslag gennem mock-uppen og forklarede at vores mock-up nu skulle udvikles i samarbejde med deltagerne. Vi ville gerne vide, hvad deltagerne ville ændre, for at skærm-forslaget blev interesant for dem og hvordan den kunne blive skarpere i sit udtryk. Efter nogle få gennerelle spørgsmål, gik vi videre til næste punkt i workshoppen. Vi skulle eventuelt have været mere skarpe i forklaringen af, at vores mock-up og designforslag endnu ikke er færdigudviklede i denne fase af designprocessen og at vi som designere er åbne for ændringer.
Der indledtes nu en brainstorm på baggrund af præsentationen, som skulle åbne op for mulige ændringsforslag, spørgsmål og ideer. Hver ide blev skrevet på et papirark og lagt midt på bordet. Under denne fase talte deltagerne både indbyrdes og med os om de forskellige ideer de havde til ændringer.
Efter brainstormen samlede Lina papirarkene sammen og begyndte at gennemgå dem én for én, for at få en uddybning af ideerne og skabe yderligere ideer via dialogen. Vi kunne allerede have taget mock-uppen med i denne ideudvikling, da vi derved konkret kunne have spurgt deltagerne – “Hvordan kunne du se den idé i forhold til mock-uppen?”
Camilla skrev alle forslag ned mens Lina talte med deltagerne.
På bordet lagde vi nu materialer til udvikling af mock-uppen. Tusher, papir, lim, klipsemaskine, tape, plastiklommer, sakse.
Stefan, en af workshopdeltagerne, fjernede med det samme indsamlingsdelen fra vores designforslag, ved at overstrege den med tush på mock-uppen. Dette var faktisk den eneste ændring der skete direkte i forbindelse med vores mock-up. Samlet med at vi måske skulle have mere tydelige i forklaringen af mock-uppens udviklingsmulighed, var vores mock-up måske for lukket til, at deltagerne følte at de kunne ændre og tegne videre på den.
Efter vi havde siddet lidt fast og deltagerne ikke rigtig tog fat i selve ændringsfasen, blev vi enige om at de fik noget tid alene, da vi som workshopværter fyldte for meget og ikke gav dem luft og rum nok – vi talte simpelthen for meget. Vi trak os lidt tilbage og kom da i tanke om, at prøve at give kameraet til brugerne og lade dem tage billeder af hvad de lavede og derved skabe en ny ramme og vinkel. Dette er et af billederne deltagerne selv har taget. Vi skal altså i fremtiden huske at tænke på, også at give deltagerne tænkepauser, bare fordi der er stille er det ikke sikkert at deltagerne ikke er med på hvad der skal ske.
Da vi igen sad sammen med deltagerne, var der med udgangspunkt i vores mock-up, blevet tegnet et story-board over et nyt udviklet forslag, som deltagerne fandt mere interessevækkende.
Deltagerne fremlagde deres forslag og forklarede deres valg. Vi stillede uddybende spørgsmål, for at forstå begrundelsen for de ændringer og ideer der var i storyboardet.
Som det ses, er det altså ikke mock-uppen der har gennemgået den store udvikling i workshoppen. I stedet er tankeprocessen blevet sat igang og har betydet og bidraget utrolig meget for vores videre arbejde. Sidst men ikke mindst har vi som designere lært meget om, hvad det kræver at holde en workshop og hvor præcis man skal være i sin formulering, for at udviklingen på af mock-up kan lade sig gøre.
Nogle af de vigtigste nøgle punkter vi har taget til os er:
- For at ramme folk på pladsen, skal de føle at de selv får noget tilbage når de deltager i besparelsen af co2 - fx gennem en konkurrence på skærmen
- Nærheds princip – Århusinanere skal føle at det der er på skærmen, er relevant for dem
- Fjern indsamlingen
- Enkelthed
- Der skal være klare informationer om CO2 og situationen som den ser ud nu og i fremtiden
